Hovedvejen 46, 5750 Ringe
Ring til os på 6599 2200

Få passet dit dyr i pensionen

Hundepension

For at få passet dyr i pensionen, skal man være medlem af foreningen, det koster 225 kr. om året. Ringe Dyreinternat har en afdeling til hunde i pension. Her er bokse i 3 forskellige størrelser samt en lille afdeling med 2 bokse, hvis der er hunde, der har brug for at have mere ro omkring sig under opholdet. Alle bokse har direkte udgang til egen løbegård.
Vi har brikse, tæpper, skåle og godbidder til alle. Du må dog gerne medbringe hundens egen kurv eller tæppe og legetøj (medbringes på eget ansvar). Alle hunde fodres med tørkost af kvalitetsmærker. Ønsker du at din hund skal fodres med eget foder, må dette gerne medbringes (der gives ikke nedslag i pensionsprisen). Vi har ligeledes en fryser, hvis din hund bliver fodret med Barf-foder.

Sygdom og vaccine

Hunden skal være vaccineret, når den skal i pension. Der skal forvises gyldig vaccinationsattest, og sidste vaccination må ikke være mere end 12 måneder gammel.
I tilfælde af akut opstået sygdom eller mistanke om sygdom tilkaldes dyrlæge for ejers regning.
Vi passer gerne tæver i løbetid, men giv os venligst besked, hvis du forventer, at din tæve vil komme i løbetid under opholdet.

Den daglige rutine

Den daglige rutine starter med rengøring af bokse og fodring. Herefter får hundene lov til at hvile sig lidt, og i løbet af formiddagen er de enten ude at gå tur eller ude i en af vores 2 indhegninger.
Om eftermiddagen vil der ligeledes være lege- eller gåtur. Hundene bliver luftet/leget med enkeltvis. Der vil løbende blive rengjort i boksene, hvis der er behov for det f.eks. ved tæver i løbetid og hvalpe.
Hvis du vil vide mere om Internatets Hundepension, er du velkommen til at ringe til os eller komme og besøge os.

  • Spons1
  • Spons3
  • Spons4
  • Spons2
  • Spons1
  • Bdr Ewers
  • Fyns El
  • Årslev Dyreklinik
  • Dyrenes Dag Logo Pantone [Converted]
  • Kattens Værn
  • Beierholm 3